Den narrative tilgang handler om at skabe mening og sammenhæng gennem fortællinger og at disse fortællinger både skaber vores virkelighed og er et værn mod kaos og utryghed. Den narrative tilgang kan hjælpe i samtalen til at skille person og problem og frisætte personen for skyld og samtidig give mulighed for at se nye aspekter og vinkler på en bestemt situation. Der kan altid fortælles en anden historie, end den der blev fortalt. Ved at fortælle nye historier om den samme situation skabes nye muligheder for løsninger.
Hvordan problem og person skilles ad – så problemet er problemet ikke personen
Under den narrative tilgang er udviklet metoden eksternalisering. Metoden har 4 trin således:
1. Navngiv problemet (hvad vil du kalde det der generer dig?)
2. Undersøg effekten af problemet
3. Inviter ind til at tage en position i forhold til problemet
4. Evaluer problemet
Fremgangsmåde:
Historien om problemet – problemets navn
Fortæl din historie. Eksempel:
Hvordan oplever du det at have stress?
Hvad ligger der bag ved stressen – hvad vil du kalde problemet? |
Klarlægning af problemets effekt
Hvordan påvirker problemet dig? Hvilke udfordringer giver problemet dig på jobbet?
Hvad understøtter, at det opleves som et problem?
Hvordan oplevede du dit arbejde, inden du følte dig stresset?
Hvordan er dine samarbejdsrelationer? |
Undersøge hvorfor det har denne effekt
Hvad mener du er afgørende for at du kan håndtere dit problem?
Hvad kan du selv gøre?
Hvad har du brug for hjælp til?
Hvem kan hjælpe dig? |
Evaluere effekten – hvad gør det ved personen?
Hvordan reager dine relationer?
I hvilke sammenhænge er det problematisk?
Hvad betyder det for dig?
Hvorfor?
Hvad har du brug for i denne sammenhæng?
Hvad kan du selv gøre? |
