Tidlig indsats og afdækning

Hvorfor tidlig indsats og afdækning er utrolig vigtig for at forebygge alvorlige konsekvenser af stress

Tidlig indsats og afdækning

Det er alfa og omega at kunne spotte og sætte ind tidligt inden en stress spiral er sat i gang. Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for medarbejder og virksomhed. For virksomheden har det en økonomisk konsekvens og at deadlines måske ikke nås. For medarbejderen kan langvarig stress give problemer med selvforståelse, selvværd og realitetssans. Læse mere herunder hvorfor den forebyggende indsats er så utrolig vigtig, og hvorfor dialog og åbenhed er en naturlig del af forebyggelsen.

Vil du læsemere om hjælp til tidlig indsats og afdækning klik her ”Spørgeramme til afdækning af stress”
Vil du læse mere om hvordan du spotter en kollega, der virker stressramt klik her ”Spot en stressramt kollega”.

Konsekvenser af langvarig stress
Medarbejdere i dag har stor identitet af deres arbejde. Det giver en større sårbarhed overfor mangelfuld løsning af arbejdsopgaver, manglende anerkendelse og eller for megen kritik. Det kan føre til negativt selvbillede og selvforståelse og på sigt lavt selvværd.

Der er en stigende tendens til, at kvalificerede og engagerede medarbejdere mister overblikket. Forandringer er blevet hverdag og stiller krav til stor fleksibilitet og forandringsparathed. Det kan i perioder være svært for den enkelte medarbejder at følge med, fordi der ikke er tid til, at de enkelte opgaveløsninger bliver mere automatiseret og således ikke kræver så stor mængde energi, for at løse. Omstilling og nye måder at løse opgaver på kræver ekstra energi og udfordrer medarbejderen på at sslå til og være god til ”det nye”.

Motivationen kan gå hen og blive frygt for fyring, inkompetence, ikke god nok osv. Tilføjelse af stress forværrer situationen. Den langvarige stress reducerer hukommelse, koncentration og samarbejdsevner og en ond cirkel er startet. Det er utrolig vigtigt, at medarbejdere tør sige højt, hvad de oplever og har tillid til at blive mødt i denne situation, dels så de ikke også skal bruge kræfter på at skjule, hvordan situationen har udviklet sig og dels for at undgå at de føler skyld og skam over, at være havnet i den.

Udfordret realitetssans og handlingslammelse
Stress kan påvirke realitetssansen og kan handlingslamme den stressramte. Mange stressramte bliver overraskede og bange for deres egne reaktioner. De føler ikke længere, at de kan kende sig selv. Derfor kan de ikke navigere efter kroppens reaktioner, følelser, oplevelser og vurderinger, fordi tilliden til dem selv er væk. Det bliver ikke bedre af, at hukommelsen forringes og at koncentrationsevnen nedsættes. Kombineret med, at de ikke at kan huske aftaler eller egne udsagn så bliver det en meget utryg og ubehagelig situation.

Samlet set giver det en frustration over ikke at slå til, en generel utryghed og manglende tillid både til sig selv og sine omgivelser og derfor ses ofte en markant handlingslammelse.

For andre virker det uforståeligt, at den stressramte, ikke reagerer på åbenlyse situationer og at der er manglende konsekvensberegning af det, der foregår. Netop i sådanne situationer har medarbejderen brug for hjælp og støtte til at komme tilbage på sporet, fordi deres realitetssans er midlertidigt nedsat eller ”ude af drift” på grund af stressen. Det er vigtigt, at kolleger og/eller ledere ser den ændrede adfærd og tager initiativ til at hjælpe den stressramte. I modsat fald er der risiko for mere alvorlig stress og udbrændthed og sygemeldingen er lige om hjørnet.