Ubalancer i jobrelateret stress
At forstå ubalancer i jobrelateret stress giver mulighed for at håndtere stress
At forstå stress gør det muligt at håndtere stress – kom ubalancer i forkøbet
Ifølge 3 forskellige modeller opstår stress, som følge af vedvarende ubalancer mellem forskellige forhold på arbejdet og de muligheder medarbejdere har for at håndtere disse forhold:
Jobrelateret stress kan opstå, når der er væsentlige ubalancer mellem belastninger og ressourcer
Der kan være store individuelle forskelle på, hvordan vi fortolker de forskellige belastninger og ressourcer.
Krav – kontrol-modellen: Høje jobkrav / lav indflydelse
(her tages kun højde for ydre forhold).
Ifølge denne model opstår stress, når en medarbejder møder høje jobkrav – f.eks. at flere opgaver skal nås indenfor en kort tidsfrist.
Den korte tidsfrist behøver ikke udgøre et problem, men hvis den er kombineret med at medarbejderen ikke kan sige nej til andre opgaver undervejs, og han ikke har den store indflydelse på opgaverne, så kan det føre til stress. (Robert Karaseks)
Anstrengelses – belønnings-modellen: Stor indsats / lav belønning
(her tages højde for både ydre og individuelle forhold).
Hvis der er ubalance mellem indsats og den belønning, der følger, kan det udløse stress.
Indsats bestemmes både af ydre krav men også af indre krav og engagement:
Belønning kan være løn, men også anerkendelse og øget jobsikkerhed (Johannes Siegrist)
Krav – ressource-modellen: Høje jobkrav / få ressourcer
(her tages højde for både ydre og individuelle forhold)
Her defineres stress som ubalance mellem krav og ressourcer på arbejdspladsen
Krav og ressourcer vil være forskellige i forskellige typer jobs
Der skal være en relevant sammenhæng mellem krav og ressourcer
En relevant ressource er støtte fra lederen og teamet (Demerouti)