Hvad kan gruppen gøre for bedre trivsel?
Arbejdspladsens sociale liv udspiller sig oftest i gruppen.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på gruppens trivsel.
Gode sociale relationer er vigtige
Trivsel og samarbejde på arbejdspladsen er for langt de fleste knyttet til oplevelsen af gode sociale relationer til de andre i gruppen, teamet eller afdelingen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på gruppens trivsel.
Gruppen kan bidrage til trivsel ved at:
1. Opbygge gode sociale relationer i gruppen
2. Være opmærksom på at holde en god omgangstone
3. Holde øje med, om nogen mistrives
4. Planlægge arbejdet
5. Orientere hinanden
6. Forsøge at gøre tingene så forudsigelige som mulige
7. Forsøge at have positive forventninger til opgaverne
8. Sørge for at afklare roller og ansvar indbyrdes i gruppen
9. Tilpasse løbende, hvordan arbejdet organiseres
10.Være imødekommende overfor nye kolleger
11.Støtte indsatser og aktiviteter på arbejdspladsen
Når gruppen forandres
Når kolleger rejser eller der kommer nye til, så forandrer gruppen sig. Et nyt medlem i et veletableret team kan betyde, at relationerne i teamet forrykker sig. Det samme kan ske, hvis et medlem tilegner sig nye kompetencer og dermed får en ny rolle i samarbejdet.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse forandringer og at have en åben dialog om, hvordan tingene nu skal foregå.