Hvad er stress?
Stress påvirker både krop, tænkning og følelser samt vores sociale liv.
Der findes mange definitioner på stress men fælles for de fleste er, at stress både handler om vores krop, vores tænkning og følelser samt vores sociale liv.
Stress er en kompleks størrelse
Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Om denne belastning eller stresstilstand giver helbredsmæssige konsekvenser, afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden.
I medicinsk sammenhæng er stress en tilstand i organismen, det vil sige effekten af en påvirkning. En stressreaktion er således de fysiologiske og psykologiske resultater af stresspåvirkninger.
1. En kort forklaring – det fysiologiske kamp-/flugtsystem
Denne stressmekanisme er ældgammel og træder i kraft for at overleve. Vi mobiliserer kræfter i en potentiel farlig situation. Eksempel: En akut situation hvor urmennesket møder et rovdyr mobiliserer vores stressmekanisme kræfter til at komme væk eller kæmpe.
Denne fysiologiskereaktioner aktiveret af det autonome nervesystem og har 2 modsatrettede effekter:
Det sympatiske nervesystem – igangsætteren
Resulterer bl.a. i i øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin efter få sekunder og bevirker øget hjertefrekvens og blodtryk. Stressresponset frigiver også hormonet kortisol i øget mængde ved belastning.
Det parasympatiske nervesystem – bremsen
Når det aktiveres, nedsættes hjertefrekvens og blodtryk, fordøjelsen stimuleres og afslapning sættes i gang. Effekten bestemmes af balancen mellem de 2 systemer.
2. En kort forklaring på det psykiske
Det kognitive stresssystem handler om at menneskets tænkning har betydning for stressudvikling. Vores vurdering af f.eks. for høje krav på arbejdspladsen, og mistro omkring at kunne klare opgaven, kan føre til en fortolkning af, at denne situation er farlig, og dermed aktiveres stressresponsen.
Tanker påvirker følelser og omvendt og der startes en negativ spiral. Mennesker med stress symptomer oplever ofte tankemylder og at tankerne kører i ring. Psykisk giver stress en række forskellige uspecifikke symptomer, hvoraf søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er de mest karakteristiske.
3. Det sociale aspekt i stressrespons
Det sociale samspil har stor betydning for at vi som mennesker trives. Vi skal føle os som en del af fællesskabet, eller vil vi føle os truet på vores ”overlevelse”. Vi kan således udvikle stress, hvis vi føler os truet på grund af manglende respekt, manglende tryghed og accept på arbejdspladsen.