Arbejdsfællesskab og kerneopgave

Det er bedre at forebygge end at helbrede.

Arbejdsfællesskab, anerkendelse og kerneopgave

Vigtigheden i at arbejde med kerneopgaveperspektivet
Stress er en kollektiv udfordring og en opgave for arbejdsfællesskabet og tæt forbundet med medarbejdernes oplevelse af mening og identitet i løsningen af kerneopgaven. Samarbejdet om kerneopgave og om at forebygge stress går hånd i hånd.

Hvad kan der med fordel arbejdes med omkring kerneopgaven?
1. Fælles mål
2. Hvordan der navigeres i forandringer
3. Hvordan man understøtter og udfordrer omkring krav og ressourcer
4. Hvordan trivsel kobles tættere til opgaveløsningen

Netop samarbejdet om kerneopgaven er omdrejningspunktet for virksomhedens sociale kapital. Stærke samarbejdsrelationer har vist sig at føre til højere produktivitet, bedre kvalitet og øget trivsel.

Samarbejdsproblemer og mistrivsel skaber grobund for stress. Stress koster mange penge i sygefravær og har store menneskelige omkostninger. Det er vigtigt at forstå, at stress hænger sammen med den kultur og de normer, der er på arbejdspladsen. Samarbejde og det sociale samspil har stor indflydelse på, hvordan den enkelte vælger at håndtere stress.

For at forebygge at disse situationer udvikler sig til stressrelateret sygefravær, er det vigtigt at styrke arbejdsfællesskabet, herunder samarbejdet mellem medarbejderen og lederen og kollegerne indbyrdes.

Eksempler på forebyggende indsats:
At arbejde med stress
Udbygge viden og skabe fælles forståelse for, hvad stress er og hvad og hvordan, der samarbejdes omkring i forebyggelse og håndtering af stress i praksis herunder arbejdet med anerkendelse

At ledere får viden og værktøjer til forebyggelsen

Ledere skal tilbydes kurser og værktøjer til den forebyggende indsats, der muliggør konkrete input til at hjælpe medarbejdere, der udviser stressreaktioner

At den enkelte medarbejder får mere viden om stress
Den enkelte medarbejder har brug for viden om stress og ikke mindst om sig selv og sit eget personlige stressmønster, så han reagere i tide og undervejs bede om den støtte, han har brug for.

At kolleger kan genkende signaler og spotte stress
Kolleger har brug for viden om stress og en bedre forståelse for medkollegers stressreaktioner for herigennem at kunne støtte, forstå og forebygge.

Alle har brug for kommunikative værktøjer
Såvel ledere, medarbejder og kolleger vil profitere af kommunikations værktøjer, så de føler sig klædt på til at italesætte og gøre en indsats i forhold til at forebygge stress

At arbejde med kerneopgaven handler om:
1. Samarbejdskulturen
– Der kan arbejdes med opfattelsen af, hvad der er vigtigt, og hvordan man samarbejder om det. Den kan kun forandres gennem dialog og gradvis indføring i praksis i hverdagen.

  1. Værdien ligger i dialogen – Afklaring og formulering af kerneopgave, så alle kender den og der er en fælles formulering.
  2. Konkrete formuleringer – Kerneopgaven skal formuleres både som et højt fælles mål, men også en lokal konkretisering af, hvad det betyder for den enkelte gruppe / afdeling. Det abstrakte motiverer ikke.
  3. En god idé at have ledelsen for bordenden – Kerneopgaven er et strategisk initiativ og dermed ledelsens opgave. At afklare mål, effekt og samarbejde og fokus på udvikling er ledelsesopgaver.

Sørg for relevant ledelse til afklarings- og forandringsprocesser, så processen er forankret det rigtige sted.